Sider

Arkiv

fredag den 31. maj 2013

Kære alle,

Dagene løber afsted med hastige skridt, og jeg er så småt ved at være gået fra hjem-ve til en følelse af, at have travlt og tænke "hey - hvor blev dagene af? Jeg har alt for meget, jeg skal nå endnu". 
Det er både dejligt snart at skulle se mine vidunderlige venner og veninder igen, elskede familie og Københavns livlige gader og stræder, men samtidig skal jeg til at koncentrere mig om at være 100% til stede og få det bedste og mest muligt ud af min sidste tid. Jeg har under 4 uger igen til jeg rammer Kastrup lufthavn!

Jeg er blevet gladere og gladere for at være på hospitalet. Har haft 2 virkelig gode uger på Men's ward, hvor jeg har forbedret mange praktiske sygepleje skills og haft rigtig mange gode snakke om livet, kærligheden, ægteskaber, livsstil m.m. 

Har lige afsluttet en dejlig weekend med pigerne i Ramallah, hvor vi lavede mad til "dansker aften" i det Danske Hus I Palæstina, tog lidt på bar, badede ved det døde hav og spiste godt. 3 dages skøn afslapning og endnu mere shopping af broderier og puder. Kufferten kan snart ikke holde til det mere.

Jeg starter i Klinikken imorgen, som modtager de fleste patienter forud for en indlæggelse, vaccinationer af børn, sårbehandlinger, sundhedspleje m.m. Så jeg får forhåbentligt set lidt af hvert de næste par dage. 

Imorgen holder vi fødselsdag for både Edda og Anne, og fejrer dem med et mad-orgie (as usual) hos vores lokale mor og hendes famile, og mandag er vi inviteret til "fest" for alle Palæstinas sygeplejersker, i Ramallah, med fuld fart på dans og sang. Så invitationer og aktiviteter er der nok af. Ja, faktisk er det lidt en kamp at få en aften alene med sine studiebøger...! 

Min søde mor, søster og mors veninde har lige booket flybilletter, og kommer derfor ned, og besøger mig nogle dage i juni, hvor de selvfølgelig skal se det bedste og det sværeste ved Palæstina. Jeg har forsøgt at arrangere, at de både slapper ved en pool, besøger dejlige restauranter og barer, bader ved det døde hav, men ligeledes skal de med mig ud til en flytningelejr udenfor Ramallah, og også opleve intensiteten mellem palæstinensere og jøder i Hebron. Jeg glæder mig helt vildt til at vise dem et land, som jeg efterhånden kender rimelig godt og holder meget af, og som er et minde for livet.

Hallelujah for spontanitet.

Kærlighed til jer derhjemme. Håber I har nydt distortion #syg-af-misundelse!!!





Ingen kommentarer:

Send en kommentar