Sider

Arkiv

søndag den 5. maj 2013

Dagene går støt fremad, og vi er gode til at hygge og være gode ved os selv og hinanden. Qalqilia byder som tidligere nævnt ikke på meget café liv for kvinder, men nede i byen findes en tagterrasse hvor vi kan sidde og få nogle rigtig gode non-alkoholiske øl, som har en placebo-effekt på mig, og samtidig ikke indeholder nogen kalorier. Som kvinde i bikini-sæsonen er det jo et fund! 

Arbejdet i afdelingen er udfordrende. Ikke det sygeplejefaglige og praktiske job, men at kommunikere. Både med patienter og kollegaer er der store udfordringer i dét at forstå hinanden og ikke mindst patientens sygeplejehistorie, oplevelser, angst eller undren. Det er særligt frustrerende, når man som dansk sygeplejerske har rigtig stor vægt på kommunikation, vejledning, psykologi, patient-indragelse m.m. Vi savner alle at kunne fordybe os i en samtale med en patient, høre om deres tanker og historier, deres angst eller håb, men det er en næsten nær umulig kamp. Når der ind imellem er en patient eller et familiemedlem på afdelingen, som kan bare lidt engelsk, handler det i høj grad om at få sået nogen frø for et tillidsbånd og et samarbejde, og det er udmattende. Vi sover generelt altid en time efter arbejde mellem kl. 14-15, da vi er helt igennem udkørte efter en dag, hvor man er så meget på. 
Dét synes jeg til gengæld er fantastisk, og er en smule nervøs for at tage den vane med hjem til Danmark igen.



Vi går og planlægger ture ud af huset, og tirsdag eftermiddag til fredag, tager Edda og jeg til Jerusalem, hvor vi skal bo på et hostel i centrum, med en stor tagterrasse hvor solbadning og alkohol er tilladt. Vi tager også forbi det døde hav, og smører os ind i mudder, og bader i de salte vand. Det er der nogen der mener er sundt. Vi glæder os. Mere end vi egentlig er villige til at indrømme. 

Imorgen er vi inviteret til middag hos en dansk-palæstinensisk kvinde, som blev gift væk som 14 årig og måtte rykke fra Danmark til Qalqilia i den forbindelse. Idag er hun i 20'erne og er mor til 4 unger. Jeg ser virkelig frem til, at møde hende og har tusinde spørgsmål omkring omkring samfundet, hendes historie, meninger, familie liv m.m. som jeg håber at få besvaret. Det bliver skønt og befriende en hel aften at kunne tale dansk!









Sådan ser en aftentur ud langs muren, der deler Palæstina og Israel.



 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar