Undrer mig på, hvad jeg får at se
over de høje fjælde?
Øjet møder nok bare sne;
rundt omkring står grønne træ,
vilde så gjærne over;
tro, når det rejsen vover?
Ørnen løfter, med stærke slag
over de høje fjælde, -
ror i den unge, kraftfulde dag,
mætter sig mod i det vilde jag,
sænker sig, hvor den lyster, -
ser mod de fremmede kyster!
Ud, vil jeg! ud! - å, så langt, langt, langt
over de høje fjælde!
her er så knugende, tærende trangt,
og mit mod er så ungt og rankt, -
lad det få stigningen friste,
ikke mod murkanten briste!
Bjørnestjerne Bjørnson (1832-1910)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar