Jeg er kommet godt over grænsen til Palæstina, og befinder mig pt i Ram Allah. Turen over diverse check points gik som forventet! - Lang vente tid, og min islandske veninde måtte afhøres i ene-rum, for hvorfor fan' havde vi dog valgt at tage til Palæstina, når vi nu kunne vælge hvilket som helst andet land i verden!? Vi forlod Amman kl 9 og var først i Ram Allah omkring kl 16. Uden mad og 30 graders varme...
Men var egentlig ok for mig, da jeg havde en af de der dage, hvor jeg har allerbedst af at være i min egen verden, og ikke bemærker meget af det der sker omkring mig alligevel... Jeg tænkte mest på kærlighed...
Hvad det er for en størrelse, hvordan udøver man den bedst, hvordan får man et forhold til at fungere, hvorfor alle bliver skilt, at det egentligt er vanvittigt beundringsværdigt, når folk holder sammen et helt liv og hvordan de gør det...
Min sindstemning tog fart efter at have læst en artikel i et eller andet dansk "fit-i-en-fart-magasin" og som på en eller anden måde blev dagens åbenbaring.
Artiklen nævnte, at forskning tyder på, at der rent faktisk ER en opskrift på et langt og lykkeligt forhold/ægteskab.
Denne lyder;
Lær at sige "pyt med det" - der vil altid være emner I ikke kan blive enige om. Et godt forhold handler om at acceptere hinandens forskelligheder.
"Tilgiv hinanden" - lad gammelt nag ligge (nemmere sagt end gjort, men helt sikkert det eneste rigtige).
"Skab en god hverdag" - støt hinanden og del glæder, bekymringer og tanker.
"Tænk positivt" - prøv at lade være med at fokusere på hinandens fejl og mangler, mind i stedet hinanden om hvorfor I elsker hinanden.
Hurra!! Var det bare det? ;)
Efter at have læst dette, kunne jeg ikke lade være med at tænke på min veninde, som er gift og har barn og lige købt villa. Hvordan får de det til at fungere? Hvordan holder man gang i ilden? osv.
Jeg spurgte hende om dette, og hun svarede: "vi stadig meget forelskede (efter jeg ved ikke hvor mange år) og opskriften ligger i KOM-MU-NI-KA-TION, at bære over med hinandens mangler og huske at være kærester en gang i mellem og i hverdagen, når der lige er et minut til det (LÆS: dyrke lækker sex).
Hendes ord kommer ikke som nogen stor overraskelse, men jeg har alligevel altid tænkt; det kan da ikke bare være det!? Men sagen er jo den, at disse små vigtige ting, er benhårdt arbejde. Har prøvet. det gik ikke så godt. Al respekt til hende. Ikke desto mindre, fik jeg en kæmpe lyst til, at øve mig i at blive en af den slags mennesker. En af dem der finder den eneste ene, og mestrer de udfordringer, som alligevel ikke kan undgås, når man som menneske indgår i en relation til et andet menneske.
Det vil øjensynligt blive en kamp for mig, men jeg vil jo så gerne kunne sige "kan du huske dengang skat, for 33 år siden, hvor vi bollede oppe på taget i januar måned, og du kørte mig hjem på din christiania cykel... du serverede expresso og hash kager for mig og pakkede mig ind i dyner, indtil vi begge blev skæve og dårlige og jeg kastede op over dit nye hay-tæppe og din kenzo jakke" - imens min beloved ligger rynket og dejlig ved siden af mig.
Hvor svært kan det egentlig være?
Jeg vil virkelig gerne tage udfordringen op, og jeg vil hylde og hædre long lasting relationsships fra nu af. For det ER pisse hårdt.
Laura jeg rejser med, gav mig nogle clues til hvordan, jeg kunne få succes og sølvbryllup (bortset fra at jeg ikke ser mig selv blive gift) og det var:
"Dyrk kærligheden - ikke tvivlen".
"Ha' skyklapper på - ingen er perfekt".
"Forelsk dig i de små ting" - i perioder kan det være svært at være forelsket i alt, så find de små vidunderlige ting (som en nakke, hænder, øjne osv) og dyrk dem i stedet.
Jeg har stadig ret usikker på hvordan kærligheden praktiseres bedst, men jeg synes jeg har fået nogle rigtig gode fif med på vejen. Så fremover vil jeg indimellem logge ind på bloggen og læse det volapyk jeg har skrevet, og lige huske mig selv på at græsset er grønnest der hvor det vandes!
For at vende tilbage til det som bloggen egentlig burde handle om, nemlig Palæstina og mine oplevelser hér, så er Ram Allah super dejlig, og vi følte os alle trygge og hjemme da vi kom til byen. Det Danske Hus i Palæstina (DHIP) tog imod os og hjalp os med indlogering i nærheden. DHIP er en institution som arbejder med at skabe bånd mellem Palæstina og Danmark. Det sker bl.a. ved div. projekter hvor fx den danske design skole arbejder sammen med Palæstinas bedste broderi-damer med henblik på afsætning i DK, Husk Mit Navn har lavet en del artwork i byen, Palestinian photo-marathon bliver udstillet i Danmark, danske journalister arbejder sammen med palæstinensiske journalister/bureauer for at finde andre vinkler på Palæstina end dem danske medier hidtil har bragt til DK m.m. Ret interessant - og meget mere omfattende end det jeg lige har nævnt.
Igår aftes drog mine medrejsende og jeg ind til byen, og fandt efter lang tids søgen en rigtig dejlig fransk café, hvor vi drak hvidvin, og sad under citrontræerne. Virkelig skønt med sådan en lille oase, helt "kriminelt" og derfor endnu skønnere!
Dagen idag har stået på en små-kedelig rundvisning i byen, men vejret har været fantastisk, og efterfølgende tog vi på en rooftop-terrace og spiste en dejlig frokost med udsigt over byen og bakker. Her lå jeg i et par timer i en stor lænestol og sippede expresso og drømte lidt i solen. Fantastisk.
Jeg har mødt en masse engelske volenteers idag, og blev glædeligt inviteret med op på hotellets tag til en øl, guitarspil og solnedgang. Det mindede mig om hvorfor jeg elsker at rejse. Det er jo så fedt, at møde nye mennesker og de var forbandede underholdende og søde! Endnu bedre er, at de først rejser fra Palæstina, når jeg også forlader landet, og har allerede aftale med flere om, at mødes i forskellige byer, tage til israel og bade og udveksle små hemmelige perler af barer, som vi nu hver især måtte opstøve. V
Inden længe tage jeg mod den franske og nyder en sidste øl, inden jeg skal til det top konservative Qualqulia imorgen.
God aften til alle derhjemme. Kys fra Palæstina.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar