Om et eventyr og tusinde tanker

De sidste to dage har jeg deltaget i et arabisk bryllup via Maha’s familie. Maha og hendes familie er den, jeg ser mest hernede privat, og ikke om Maha mente, at vi skulle gå glip af et bryllup. Så afsted til byllup det kom vi. All dressed up, som vi havde lovet hende.

Et bryllup hernede er delt i to. Det betyder at første del kun er kvinder, og den anden del er inklusiv brudgommen og ”ring-ritualet”.

Lad mig sige det mildt, for ingen ord er alligevel store eller stærke nok til at give et klart billede af sådan et arrangement.

Vi mødte op til en forsamling, hvor alle kvinderne havde smidt tørklæderne og de lange frakker, og i stedet var hoppet ned i de mindste, glimrende og kulørte kjoler. Henna-tatoveringer overalt, for ikke at tale om en make up og hår-opsætning, som ikke engang de mest dedikerede drags ville kunne leve op til. Desværre måtte vi ikke tage billeder, men jeg lyver ikke når jeg siger, at et sådan arrangement minder mest af alt om en blanding af trippet-syre-fest-møder-amerikansk-prom-møder-drags-show-møder-Japansk-crazyness. Det var vildt.

Vi fik ikke lov at sidde og varme bænke længe, før der kom et par unge damer i det mest sindssyge outfit, skrigende ”I love you, I love you” og rev os i arme og ben for at få os med op og danse. Lidt generte lod vi os rive med ind på dansegulvet og fra at være dansker-ydmyg, dansede vi lige så åndsvagt som alle de andre. De var vilde med os. Efter 50 gange ”I love you” blev det også nemmere for os at råbe hysterisk tilbage ”I love you to”!!! Hvilket fik dem endnu mere op i gear. Det var på en eller anden måde så urealistisk at være vidne til og deltage i arrangementet og for at udholde det, var vi også nødt til at overgive os til musikken, atmosfæren og opmærksomheden. Hver gang jeg sukkede i træthed og udmattelse, opfattede de det, som om at jeg hujede, og så hujede de vildt igen, klappede endnu mere, dansede endnu vildere… Det var som om, de alle var sendt afsted på MDMA og Amfetamin på samme tid. Og indimellem ærgrede vi os lidt over, at de var så nærrige med deres drugs, for halle-fucking-lujah, hvor kunne vi godt have brugt lidt af det samme, som de var på! Det var så grænseoverskridende. I Danmark ville man i det mindste have drukket en sjus eller fem for lige at stive selvtilliden af, før man kastede sig ud i diverse dansegenrer.

På et tidspunkt bliver vi alle hevet (tvunget) op på scenen, foran bruden, for at danse… Oh can you imagine? Foran omkring 200 skrigende og klappende kvinder. Jeg var egentlig høfligt i gang med at takke nej, men pludselig går det op for mig, at det er et kæmpe kompliment, og at de elsker både selv at stå på scenen, og at se andre danse på scenen, og dette kompliment var vi nødt til at imødekomme… Så der stod vi så, og dansede, alt hvad vi havde lært af arabisk dans. Jeg kan ikke sætte ord på hvor komisk det var. Og når jeg nu fortæller, at jeg blev udråbt til at være den bedste danser – ”a VERY strong dancer” – så vil mine venner og veninder derhjemme nok hulke af grin en ekstra gang.  For hvis der er noget, jeg (normalt) ikke er, så er det med statsgaranti en god danser!

Aftenen sluttede med masser af farvelkys, I love you, I’ll miss you, why are you not married – you are beautyful – komplimenter, inden vi skulle op til brudens nærmeste familie i en anden lejlighed og spise og danse yderligere.

Det var virkelig en stor oplevelse. Måske en af de stærkeste jeg har haft, ikke mindst fordi, at det var så anderledes, og ikke kan sammenlignes med noget derhjemme (så skulle det da lige være Cph Pride)!

Anden dagen var mere afdæmpet med konservativt outfit og bruden i en stor hvid maregns kjole med sølv glimmerstjerner og bad-tast brude buketter.

Jeg må nu engang sige, at palæstinensere er ufattelig smukke. Eller rettere deres børn er. Inden mange af dem desværre bliver overvægtige og misvedligeholder deres tænder. Selv Maha – som er opvokset i Danmark, børster kun tænder på sine børn ca. 2 gange om ugen. Sad but true.

Det er virkelig under alt kritik og ikke mindst til stor undren fra min side, når tandlægebesøg er meget dyrt hernede. 

Børn helt ned til 3 års alderen var i balkjoler, og mere make up end jeg selv ville tage på til nytår. De ser bedårende ud, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at jeg synes, at det er sørgeligt, at deres liv afhænger af denne påtagede skønhed. Deres børn lærer fra de er helt små, at dulle sig op og gøre sig til (lige indtil de selvfølgelig bliver pakket ind i tørklæder) for alle ved, at de smukkeste først løber af stablen med ægteskab, mand og børn. Det er desværre stadig hovedmålet i rigtig manges liv hernede.

Generelt oplever jeg en helt anden – eller misforstået oplevelse af livskvalitet hernede. Jeg skal selvfølgelig passe på med at generalisere for meget, så jeg tager udgangspunkt i Qalilia, hvor jeg bor og arbejder.

De bekymrer sig ikke om helbredet, som vi gør derhjemme. Børn og voksne spiser mere slik, chips og sodavand på en måned, end jeg indtager på et år. Hvis det kan gøre det.

18 % af befolkningen har diabetes, og størstedelen af den voksne befolkning er overvægtige. De fleste voksne har hypertension og undlader, ofte på grund af økonomi, medicinen på trods af et tårnhøjt blodtryk på 180/100. Jeg havde aldrig forventet så kritisk sundhedstilstand, før jeg kom, og så det med egne øjne. Senkomplikationerne ved diabetes er en af de største årsager til død blandt den voksne befolkning. Det er skræmmende, når det i ”princippet” kunne være så simpelt at undgå.

Det var lige et sidespor. Back on track. - Skulle man nogensinde være så heldig at blive inviteret til et bryllup i mellemøsten, så må man ikke sige nej. Det er en kæmpe oplevelse!

Og vi er selvfølgelig så ”heldige” at have to bryllupper mere i slutningen af måneden ;)

Jeg er glad og lykkelig over mit valg af land til udveksling. Jeg gør mig mange refleksioner omkring livet, både for de palæstinensiske folk, men i særdeleshed også for mit eget. Jeg synes, jeg lærer så mange ting på godt og ondt. Jeg bliver bevidst om ting, jeg vil undgå i mit eget liv, men også om ting jeg vil bringe med tilbage. Ikke mindst når jeg en dag skal have familie og børn.

Jeg er rigtig lykkelig lige nu. Jeg synes mit liv er spændende og fyldt af kærlighed. Jeg er taknemmelig for mine muligheder for at leve selvstændigt og for at udleve mine drømme, og ikke mindst for alt det jeg har derhjemme. Tak. 

<3 til jer.