El hamdu lellah! (Thank God).
Dagene bliver kun bedre og bedre! Min hjemme dag i går aftes gik forrygende. Lå på sofaen, i krampelatter, med min nye egyptiske ven Mahmoud (som arbejder på platformen) og så dårlige gysere og amerikanske ungdomsfilm til kl 02 i nat. Vågnede total genopladet og klar til endnu en spændende dag, som stod på psychosocial approach, kvinders rettigheder og konflikthåndtering.
Det er virkelig en barsk tilværelse kvinder og børn (og mange mænd) har i div. flygtninge lejre. I Zaatari Refugee Camp, som jeg skal besøge imorgen, bliver kvinder og børn krænket hver eneste dag, fordi folk (mænd) er desperate, eller "skadet". Børn helt ned til 6-7 års alderen bliver hver dag bortført og voldtaget i den store lejre, som huser over 120.000 flygtninge. Det er en næsten umulig kamp at kontrollere det sorte marked af kvinder derinde, men dog skal det siges, at der på det seneste er kommet et øget fokus på problemet, og "kvinde-lejre" er ved at blive oprettet. Mange kvinder i lejren bliver også købt til ægteskaber for et sted mellem 100-300 dinarer (800-2400 kr) for at indgå i ydmygende "sex" ægteskaber, hvor de efter få måneder smides på porten og efterlades til ingenting. Mange af disse kvinder tvinges herefter ind i prostitution (det samme gælder voldtægtsofrene), da ingen anden mand vil have dem. Det er dybt tragisk, at deres situation er så sårbar, at ingen kvinder og børn tør forlade deres telt efter mørkets frembrud.
Jeg ved, at mit møde med lejren imorgen bliver rigtig hårdt for mig, men jeg ser alligevel frem til at face virkeligheden og måske nogle små håb eller glæder midt i det store kaos.
Da det hele ikke skal blive trist med trist på, spiste vi en skøn hjemmelavet frokost, og endte undervisningen ved 17 tiden med en omgang vandpipe i solen. Mh.
Men dagen slutter ikke her... Jeg tog Edda i hånden, og vandrede rundt i kvarteret for at nyde den sidste sol og lidt ro, inden aftenen skulle stå på en stor barbecue-middag med 50 andre med connection til Action Aid Denmark.
På ruten faldt vi over Wella Saloon, en frisør salon drevet af en middelaldrende silverfox, og hele hans familie. Vi tog chancen med vores begrænsede arabiske og købte et haircut. Hår er jo bare hår og jeg har nu fået nogle gode 80'er etager og en overpris. Nænnede ikke at kommentere på hans stolte erhverv, selv om mit hår blev kortere og kortere, og hans teknik var noget jeg aldrig havde set før. Så jeg takkede i stedet mange gange, og glædede mig over, at jeg i den konservative by Qualqulia, altid skal gå med opsat hår. Hurra for det. Til gengæld fik vi gratis sodavand og en laaaaang snak hos den nærliggende kioskmand efterfølgende.
Da vi kom tilbage til platformen, var huset fyldt og duften af marineret lammekød havde bredt sig til langt ud på terrassen, hvor en flok jordanske gutter ivrigt forsøgte at få gang i en grill.
Any ways. Vi var over 20 nationaliteter samlet, først til en workshop hvor vi skulle debatere "The Arabic Spring" og senere til musik og vidunderlig mad. Det har simpelthen været den skønneste aften!!!
Sjældent møder man så mange engagerede, varme, givende mennesker på én gang.
Tesbah Ala Kheir <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar