Jeg er i Jordan og skriver i dag på min 2. dag. Det kommer
nok ikke som en overraskelse at vejret er vidunderligt, knap 25 grader og høj
solskin. Jeg bor på Global Contacts platform i Amman – et dejlig hus med
forhave og baghave hvor man kan sidde og sippe sin kaffe og de utrolig mange
rygere kan ryge deres utrolig billige cigaretter. Pt sidder jeg og skriver fra
terrassen med ansigtet vendt mod solen og bare tæer. Fuglene kvidre og
rosenhækken blomstrer. Men det er ikke det eneste jeg foretager mig her i Amman.
Jeg modtager undervisning dagligt. Et tæt pakket program, hvor jeg blandt andet
modtager arabisk-undervisning, human rights, konflikthåndtering, religion,
kultur, do’s & don’t’s i mellemøsten
– og trust me – der er mange. Jeg er fyldt til bristepunktet af information.
Det er et komplekst område i verden jeg befinder mig i og der er så meget jeg
skal lære og have indblik i for at få det bedste ud af de næste par måneder. I
morgen skulle jeg have besøgt Jordans største flygtninge lejr, Zaatari Camp, med over 120.000 syriske flygtninge. Lejren modtager dagligt op til 3000
mennesker, der flygter fra borgerkrigen i Syrien. Det havde været en kæmpe
oplevelse og et samarbejde med Læger uden Grænser, men er desværre blevet
midlertidigt aflyst på grund af uroligheder. UNHCR har meddelt at de fjerner en
del af støtten til lejreren og det havde nogle af flygtningene hørt og en panik
havde bredt sig, da frygten for at sulte og mangle de basic needs er stor. Det
havde ledt til en kamp mellem nogle flygtninge og det Jordanske politi, hvoraf der var en del
sårede politimænd, én død og én i koma. Konflikten startede da flygtningene
ville flygte fra lejren. Forhåbentligt får jeg og mine medrejsende mulighed for at
besøge lejren på lørdag i stedet.
Udover undervisningen på platformen, har jeg også haft tid
til at få set Amman. I går var vi forbi Amman Citadel – en gammel romersk ruin,
med et fantastisk view over byen. Jeg har været forbi et af Ammans markeder og
fyldt hovedet med indtryk og favnen med solmodent frugt og grønt.
Vi har spist super godt – både på platformen og på
restaurant, og madkulturen er jo bare vidunderlig her i landet. Det er så meget
smag, farver og grønsager. Mmh.
Jeg er blevet en klar fan af Tyrkisk kaffe – en lille
kulsort satan med grums i bunden og sød kardemomme.
Har haft en rigtig fin start på min rejse, og ser frem til
de kommende dage og min videre rejse til Palæstina, hvor jeg skal arbejde på et
hospital, men samtidig har masser af tid til rundrejse.
I aften tager jeg ind til downtown Amman hvor jeg skal høre
noget live musik, ryge vandpipe, og drikke myntete som alle de andre. Jeg er nede med det.
Jeg ville lyve hvis jeg sagde,at jeg ikke syntes, at der er
frygtelig langt tid til jeg skal hjem, og at der allerede er nogen jeg savner!
Det har vi grint en del af. Umiddelbart lidt for tidligt at have hjemve ;)
Kærlighed til alle derhjemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar